| Hjemmeside >| Gotland>
| forrige side> | næste
side |
En cykeltur til Gotland i Sverige juli 2001
engelsk
Rideskolen, Gannave, Fröjel, Gotland
© Ole Jacobi Juli 2001
Onsdag d. 18. juli 2001
I går besluttede vi os for at lægge vores skæbne i hænderne
på Gotlands Turist Service i Visby og bede dem om at reservere værelser
til os for resten af turen. Det tog dem en time, før de kunne ringe
tilbage og fortælle, at de intet kunne gøre for os. Derimod
kunne en af pigerne på Gula Hönan hjælpe os med at finde
plads for de næste to nætter på Gannarvegården,
et hotel og vandrehjem i nærheden af Klintehamn på vestkysten.
Efter en regnfuld dag uden særlige højdepunkter ankommer
vi til Gannarve, hvor der er en meget flot skibssætning tæt
på gården. Det er et gammelt sted, og vi får et stort
værelse, hvor vi kan bruge vores eget sengetøj, som vi har
slæbt hele vejen fra Danmark. Her er et cafeteria, som ser lovende
ud. Efter en grønsagstærte i caféen beslutter vi os
for at gøre noget ved overnatningerne for resten af turen. Vi samler
en masse mønter og begynder at ringe rundt. Det er lidt af et kludetæppe.
De sidste to nætter i Suderby, tæt på Visby, hvorfra
vi skal flyve næste tirsdag. En nat på Stora Karlsö, en
ø en halv times sejlads fra Klintehamn, og så mangler vi et
sted at overnatte fredag. Vores værtinde forbarmer sig over os og
tilbyder os et værelse for både torsdag og fredag nat,
så vi endelig kan slappe af.
Tilbage til kortet
Hjemmeside: Susanne & Ole Jacobi
tekst og akvareller af Susanne og Ole Jacobi