| Hjemmeside >| kort >| forrige side >| næste side|                                                                                                       English
 En cykeltur til Nova Scotia og Prince Edward Island juli 2003
North River
Solnedgang over North River, Charlottetown, PEI, Canada                                                                         © Ole Jacobi Juli 2003
Med hjælp fra turistkontoret finder vi en B&B hos et engelsk ægtepar, som er på alder med os selv. Her bliver vi modtaget med et glas hjemmelavet vin på porchen og får en hyggelig snak. Vi spiser på en af byens fiskerestauranter og går derefter en tur i parken langs fjorden. Her er mange gående og løbende. To par med hver sin flotte hund standser i nærheden af os og kommer i snak. Først om hunde, men lidt efter får vi en hel livshistorie på 10 minutter, hvorefter hver går til sit. Det er kun på denne side af Atlanterhavet, at man oplever noget sådant. På vejen tilbage til de engelske værter går solen ned over North River.
 
  Mandag d. 14 juli 2003
Endnu en dag med sol og varme. Vi tilbringer dagen som turister i Charlottetown, går en byvandring ledet af en ung mand klædt i tøj fra 1864. Vi får en del historiske oplysninger, især om Canadas samling som fandt sted her i byen i 1864. Vi checker hos nogle busselskaber, at det er muligt at komme til Halifax Airport herfra med en shuttle, som også kan medtage vores cykler.
 
 

Næste billede:Winslow, P.E.I.

Tilbage til kort over:NS og P.E.I.

Hjemmeside: Susanne & Ole Jacobi 
tekst og akvareller af Susanne og Ole Jacobi